Specialties
Vi har i Nationalbanken åbnet dørene for en ny interaktiv udstilling om Nationalbanken og Danmarks økonomi, som vi har fået lavet i forbindelse med vores 200-års jubilæum i år. Kommer man på besøg herinde, har vi også en udstilling af danske mønter og sedler gennem tiden. Og så kan man endda få lov at røre ved - og forsøge at løfte - en ægte guldbarre.
History
Established in 1818.
Nationalbanken er Danmarks centralbank. Det er en selvejende og uafhængig institution. I lov om Danmarks Nationalbank fra 1936 fremgår Nationalbankens uafhængighed ved, at Nationalbankens direktion har eneansvaret for at fastsætte de pengepolitiske renter.
Nationalbankens tre overordnede formål er at være med til at sørge for stabile priser, sikre betalinger og stabilitet i det finansielle system.
Nationalbanken bidrager til at sikre stabile priser ved at føre en fast kronekurs over for euroen. Målet er at holde en lav inflation, og det gøres gennem penge- og valutakurspolitikken.