Jeg er lige blevet færdig med mine 10 TEI behandlinger, som jeg købte til under halv pris på Sweetdeal. Jeg var lidt skepsis efter jeg købte det og en veninde forsøgte også at tale mig fra. Men når man er utålmodig kan det være svært.. og jeg gav det nu alligevel en chance.
Til min første behandling skulle jeg måles rundt omkring på kroppen og vejes. Behandlingerne har for mig været meget effektive (Jeg har kørt på de programmer som skulle stramme op og hjælpe med at komme af med cm), jeg kunne selv fornemme at der var begyndt at ske noget efter jeg havde været til 3-4 behandlinger.
Det fik jeg også bekræftet til min sidste behandling,da jeg blev målt og vejet endnu engang. Og her skal der siges at jeg fik sommerens optur!
Her er de tal som gjorde mig mest glad!:
Vægt: 67kg til 62kg
Maven: 97 cm til 91 cm
Hofter: 102cm til 97cm
For mig er det rigtig fine resultater og min skepsis blev slået i gulvet. Jeg var bange for jeg ville fortryde købet, da det som så mange andre slanke løsninger lød til at være fup og fidus.
Selve klinikken er ikke særlig stor (der er dog højt til loftet!) og der er plads til 4 personer af gangen. Lokalet til deres TEI behandlinger er fordelt med rumfordelere, da man skal have det meste af tøjet af under behandlingen. Én behandling varer 45 minutter og jeg havde booket mig ind til ca. 2 behandlinger om ugen som det blev anbefalet til mig.
Klinikken har også en række andre behandlinger, som jeg ikke har prøvet. Jeg har heller ikke set nogle af de andre lokaler. Personalet er hjælpsomme og venlige og plejer også at checke ind for at se om alt er okay når man er under behandling fra TEI maskinen.
Jeg har nu kun været til deres TEI behandlinger, og det kan jeg også varmt anbefale at prøve. Jeg skal i ihvertfald have købt mig flere af de behandlinger! :) read more