Jeg ringede til Látelier 21 et par dage i forvejen og talte med en af de søde frisører angående en tidligere misfarvning (påført af en anden frisørkæde!). Vi talte længe om mulige løsninger og jeg blev forsikret at det ville være muligt at forbedre det. Så med de bedste intentioner og højt humør så jeg frem til at få farvet mit hår.
Jeg havde købt et godt tilbud gennem sweetdeal som bestod af en klipning. Derudover skulle jeg betale for striber.
Servicen er bestemt i top, alle er søde og rare og beliggenheden kan man bestemt ikke klage over.
Men! Og her kommer der en stort Men! Resultatet af farvningen endte fuldstændig katastrofalt. Det virkede som om resultatet kom som en overraskelse på dem (og egentlig mest for mig!) I stedet for at få lyse striber sad jeg nu med mørke spidser og lys bund. Det var ikke en del af aftalen!
Klipningen var meget usikker, jeg følte mig ikke i trygge hænder.
Det skal nævnes at de gjorde en indsats for at få det på rette køl men skaden var sket. Jeg gik derfra med en rigtig øv følelse og har efterfølgende bestilt tid hos en af byens absolut bedste (og dyreste :( ) frisører.
Stjernerne bliver uddelt for den gode attitude. read more