Vi er tit kommet på Kim Anto fordi vi elsker den mexikanske mad, men efter nogle meget dårlige oplevelser er det ikke et sted vi nogensinde kommer igen eller på nogen måde kan anbefale andre. Første gang var en aften hvor jeg inviterede konen i byen på Kim Anto til en middag for to. Jeg bestilte en af standard retterne, men konen var ikke så sulten og spurgte tjeneren om det var muligt bare at bestille en omgang pommes frites. Det stod ikke i menukortet, men tjeneren sagde at det var ok. Efter ca 45 min får vi maden serveret og vi går igang med at spise. Pludselig kommer kokken (som også er indehaveren af restauranten) ind til os og begynder nærmest at skælde os ud fordi man ikke kun må bestille pommes frites på hans restaurant. Vi sidder helt målløse og spørger hvorfor han ikke siger det til hans tjener?! Efter et halvt år er vi igen på vej til Kim Anto, i forbindelse med nevøens fødselsdag. Vi er 7 mennesker der har ringet og bestilt et godt bord til en fødselsdag. Vi kommer ind og bliver vist til vores bord. Efter 20 min kommer der endelig en tjener og tager i mod bestilling. Hun undskylder ikke ventetiden og er i det hele taget meget ubehøvlet. Hvis man spørger til ændringer/tilvalg til menuen vrisser hun og siger det er for besværligt, så det kan ikke lade sig gøre. Men vi får da bestilt og vi glæder os til den efterhånden tiltrængte mad. Efter vi har sidder ved bordet i en time, går en fra selskabet op og spørger om man ikke kunne få lidt brød som starter mens vi venter. Det kan vi godt, men det koster ekstra. Kort efter kommer indehaveren ind til vores bord og siger at det er fordi han skal lave det hele af friske råvarer til os og defor tager det lang tid. Han kan dog ikke svare os, da vi spørger til hvorfor bordene rundt om os er færdige med at spise (og de fleste kom EFTER os). Tiden går og da der er gået 1 time og 30 min vælger vi at rejse os og gå op til disken for at betale for drikkevarene (som vi forlængst havde drukket). Gæsterne omkring vores bord joker med at de nu var færdige med deres dessert og vi godt kunne få noget af dem. De kunne godt forstå vi ikke ville vente mere. Den kvindelige tjener vil nu ikke tage imod vores betaling for drikkevarene og går ud i køkkenet og henter indehaveren. I stedet for at komme ind og undskylde for den ekstreme ventetid, kommer han ind og begynder at skælde os ud højlydt foran de andre gæster. Så er det fordi tjeneren var for længe om at komme med bestillingen, så er det fordi vi bestilte det bedste bord så han var nød til at afbestille andre gæster osv osv. Vi forklarede ham at vi simpelthen ikke kunne vente mere og var nu nødt til at finde et andet sted at få noget mad. Han vifter os ud og råber at vi aldrig er velkommen i hans restaurant mere! Aldrig har jeg oplevet så skandaløst kundeservice!!! Én ting var ventetiden på 1,5 time, men det ville have været ok hvis han bare var kommet ind og beklaget (og evt givet lidt brød på husets regning), men hans attitude var forfærdelig. Og det var jo ikke først gang! Kan slet ikke anbefale andre at spise på Kim Anto. Familien fra Vejle & Esbjerg read more