Glimrende service, god stemning.
Vi var for første gang på Bones til frokost. Priserne er lavere end om aftenen, men kvalitet og service var stadig i top.
Jeg fik en bøf, og valgte at få pommes frites og en whiskey sauce til, plus salatbar.
89 kr for steak m. valgfri kartoffel og sauce, 29.- oveni for salatbaren. Hvis man har lyst, kan man få ekstra kartofler og mere sauce uden yderligere beregning. Det var der nu ikke behov for, men dejligt at det er muligt. Bøffen var stegt perfekt, men kødet virker ikke så velhængt. I hvert fald var bøffen ikke så mør som man kunne ønske, men den var stadig fin nok.
Der kan være lidt støjende på restauranten, alt efter hvor mange børnefamilier der er på besøg, - det gælder både frokost og aften. Det er en familie restaurant, så hvis man forventer et stille måltid, er det ikke sikkert dette sted er det rigtige valg.
Vores tjener var meget smilende, sød og vældig humoristisk. Maden kom forholdvis hurtigt, og vi blev spurgt på et passende tidspunkt, hvorvidt maden var i orden, og igen senere om vi havde lyst til flere pommes frites eller skulle bruge mere sauce.
Man kan starte med at tage salat med det samme man har bestilt, hvilket fint kan gøre det ud for en forret :) Salatbaren er virkelig lækker, med et stort udvalg, og alt er friskt og ser indbydende ud. read more