Med en sult på størrelse med en hest, efter en hård træningstime skulle vi have noget at spise og det skulle være NU! :)
Vi ville have noget sundt og søgte på vietnamesisk. Frem kom Wild N Wok inden for en radius af 2,5 km og det kunne ikke blive lettere. Eller... Med undtagelse af, at min google maps lige havde mikset rundt på nord og syd, så vi kørte den forkerte vej, gik det fint. Det kan jo under ingen omstændigheder være mig der kørte forkert ;)
De har et lækkert stort skilt udenfor og det ser indbydende og moderne ud. Indenfor er der rent og pænt. Det er en rolig og varm atmosfære. Der er et sted du kan sidde. Et langt bord med de fedeste bronze farvede lamper over. Ja ja, jeg er pige og vi ser den slags.
Deres menu kort er lavet som almindelige flyers og så har de lavet en ret fed feature med et kæmpe menuskilt på væggen inklusiv billeder af hver ret. Jeg kunne ikke bestemme mig for om jeg skulle bestille nudler med rejer, eller rejer med grønne bønner, fiskesovs og tamarinsovs. Valget endte på den sidste ret. Min veninde valgte klassisk kylling med cashewnødder.
Min ret smagte ganske udmærket, men var faktisk en del mere krydret end jeg havde regnet. Mest fordi der ikke stod noget om at den skulle være spicy. Jeg er ikke så glad for stærk mad, så den vil nok ikke være så slem for andre som er vant til det. Det kan også skyldes, at jeg ikke spiste risene til. Men jeg ville gerne have vidst det på forhånd.
Der var masser af rejer i retten og det var et plus. Nogle af grøntsagerne havde fået lige en tand for meget, men det var til at leve med. Som en ekstra lille bonus får man en lille portion frisk ananas og melon. Det er super lækkert.
Det er et helt ok sted til en rimelig pris.
Lækkert tip. Hvis du tjekker ind på deres fb side siden mens du er der, giver det 10% på regningen :) read more