Østre Anlæg er en park jeg kommer til at glemme lidt for ofte, taget i betragtning af, at jeg bor 5 min fra den. Det er egentlig ret dumt, fordi jeg faktisk godt kan lide den!
Østre Anlæg er super til mange ting. Til løbeture er den god, fordi der er masser af snoet stier og lidt kuperet terræn - hvilke jeg godt kan savne når jeg er ude at løbe. Så virker det ikke så kedeligt og langt:) Samtidig er det også et godt sted at sole, fordi du med sikkerhed kan finde et sted, hvor du kan være dig selv. Parken er også anvendelig til børn, da der er flere legepladser installeret. Sidst men ikke mindst skal jeg ikke glemme Stella Polaris, som afholdes hvert år i starten af august - det virker ret godt at parken har de her skrænter man kan sidde på, det giver et ok udsyn til scenen og den gode stemning. Hvis man ikke har været i Østre Anlæg før, er Stella polaris måske et godt udgangspunkt (dog er der altid ret mange mennesker). read more