3. gang blev sidste gang
Jeg har nu besøgt Alma 3 gange, og nu er det slut.
Overordnet:
Rigtig hyggelig indretning omend noget kroget. Hvis du kommer til at sidde ved køkkenet skal du ikke være typen der nemt får det varmt. Priserne er lidt til den dyre side. Gode udendørsmuligheder.
1. besøg:
Blev placeret ved køkkenet hvor det var usandsynligt varmt og døren måtte ikke åbnes. Betjeningen var middelmådig men burgeren var rigtig god.
2. besøg:
2 gæster bestilte blomkålssuppen og tænker begge i starten at det nok bare ikke lige er noget for dem. Men da vi begynder at tale om det og alle får smagt er det tydelig at den er helt gal med suppen. Den smager ualmindelig besk og er direkte uspiselig. Da resten af selskabet er til den konfliktsky side, lover jeg at tale med (det fortravlede) personale om problemet. Inden de finder tid til os overhører jeg et andet bord klage over suppen hvortil tjeneren svarer at der godt nok har været nogle kommentarer, og jeg tænker dermed at der ikke bliver den store diskussion om emnet. De 2 gæster der skulle have haft suppe, nøjes med brød da vi ikke har tid til at vente (30 min) på ny mad. Da vi skal til at gå, forklarer jeg problemet med supperne, hvortil der på en halvmopset måde svares at det må vi jo så finde ud af. Da vi går op i baren for at betale, får vi besked om at 2. runde af drikkevarer for de 2 gæster bliver på husets regning. Dermed vil de stadig have betaling for 2 stk suppe hvor der formentlig er brugt for gammel fløde (vores gæt). Det er simpelthen ikke godt nok! Der bør slet ingen diskussion være om at man ikke betaler for fordærvet mad, og det ville klæde en restaurant at de oven i købet giver drikkevarer eller lignende som et plaster på såret. Jeg fortæller tjeneren netop dette, og får ikke umiddelbart en accept. Jeg må så insistere og får så et snerpet "du skal vel gerne gå glad herfra, så det må vi jo gøre" (!!!)
3. Besøg:
Nej, der burde ikke have været et tredje besøg, men jeg ville gerne have at min kæreste skulle smage den burger, der sidst have været rigtig god. Derudover er vi netop flyttet ind rundt om hjørnet og vil meget gerne have en lokal stamrestaurant. Jeg fortryder denne beslutning allerede da vi har ventet over 10 min. bare på at få menukort og få bestilt drikkevarer. Hertil kommer at burgeren nu har fået noget spicy indeni som ingen af os bryder os om. Så ja, Alma bliver absolut ikke den nye stamrestaurant :-( read more